Helt overordnet har jeg fokus på læring, udvikling og trivsel gennem hele dagen - særligt gennem leg. Det kan være både individuelle eller fælleslege. Nogle gange startet af mig, andre gange af børnene selv.
Vi skal I store træk samarbejde om madlavning og oprydning, da jeg synes der er meget læring i begge dele - forventning til børnenes deltagelse er selvfølgelig ud fra deres kompetencer.
Hverdagen er som udgangspunkt bygget op med faste rammer og rutiner, men flere gange om ugen tager vi på legeplads, og ofte er der også plads til en større tur. Det kan være i zoologisk have, skoven, Plantorama, legeland, stranden, biblioteket eller hvor der lige åbner sig en mulighed for at besøge. Større ture varsles selvfølgelig i forvejen.
En typisk hverdag kunne se sådan her ud:
  1. Kl. 7:00 - 8:00
    Leg og morgenhygge.
  2. Kl. 8:00 - 8:30
    Formiddagsmad - Ofte nybagte boller eller bananpandekager.
  3. Kl. 9:00 - 11:00
    Udenfor i haven eller på legeplads.
  4. Kl. 11:00 - 11:30
    Frokost - Ofte rugbrød med varieret pålæg og flere gange om måneden varme måltider.
  5. Kl. 12:00
    Middagslur og efterfølgende leg inde eller ude.
  6. Kl. 14:00 - 15:00
    Eftermiddagsmad alt efter hvornår børnene vågner - Knækbrød, frugt eller andre lette måltider.